Jeg vil i dagens opslag komme med nogle tips og tricks til, hvordan du kan nå frem til et helt fantastisk udtryk i din stue. Jeg fik ideen til at lave dette opslag, da jeg for nyligt indrettede en stue (se ovenstående billede), hvor jeg benyttede disse tricks i fælleskab med stuens ejer.

Trin 1: Lav en plan!

Inden du går i gang med indretningsprojektet i stuen, så sørg for at have en strategisk plan inden du går i gang. Sørg for at finde ud af, hvilke behov rummet skal opfylde. Skal stuen være et sted, hvor der skal være plads til fest og samtaler til sent ud på natten – eller skal det være et sted, hvor familien kan slappe helt af med en god bog. Beslut dig også på forhånd om hvilke farver, du vil implementere i rummet. På den måde har du lettere ved at få skabt et stilrent udtryk i stuen. Når først du og eventuelle familie medlemmer er blevet afklaret med de forventninger rummet skal leve op til kan i hoppe videre til næste trin.

Trin 2: Vælg essentielle møbler.

Selvom de fleste stuer er unikke og kan være meget forskellige, har de oftest fællestræk, som alle sammen er med til at karakterisere stuen som rum. Eksempelvis er sofaen eller lænestolen et essentielt møbel som befinder sig i de fleste stuer. Skal der være en sofa i din stue, er det tænkeligt at der også er behov for et sofabord? Måske et fjernsyn? Måske en bogreol?

Når først de essentielle møbler er defineret kan du med lethed begive dig videre til næste trin.

Trin 3: Vælg den rette belysning.

God belysning er nærmest uundværlig i stuen – men der kan være forskel på hvilken type af lys du bør vælge – i mange tilfælde afhænger valget af lys af personlige preferencer – men det kan være en god idé, at gå på jagt i de mange muligheder der er inden for belysning. I en stue, hvor der skal læses magasiner eller bøger, kan det være en fordel at anskaffe sig en stander- eller væglampe nær sofaen. Skal der derimod være plads til brætspils hygge på sofabordet, kan der måske i højere grad være brug for en loftlampe. Igen må du tage højde for de behov, som rummet skal leve op til og vælge belysning ud fra dem.

Trin 4: Implementer hyggen!

I et rum som stuen er “hygge” et absolut must. Tekstiler er her et vigtigt element at bringe i spil, som får rum til at føles blødere og mere behagelige at være i. Tekstiler kommer i et hav af varianter (plaider, puder, tæpper, gulvtæpper og så videre) og du må gøre dig nogle overvejelser om, hvorledes du kan implementere disse optimalt.

Trin 5: Implementer din stil!

Hvad ville en stue være værd uden din personlig stil? Ikke meget, hvis du spørger mig. Som indretningsarkitekt elsker jeg, at arbejde med personlig stil og sørge for at mine klienters udtryk skinner igennem derhjemme. Det er i nu du får frit spil i indretningsprocessen til at komme op med  de små detaljer som fuldender stuens udtryk. Skal der malerier på væggen? Skal der planter i vindueskammene? eller skal der nips i krogene? Giv den gas – men husk også det vigtige ordsprog “Alt med måde”. For mange personlige genstande kan komme til at gøre stuens udtryk uoverskuelig og rodet.

Vil du holde dig opdateret med flere tips og tricks, kan du følge indret.nu på instagram, facebook og pinterest. Ønsker du assistance med et indretningsprojekt, så kan jeg anbefale en konsultation hos Indret.nu. På den måde kan jeg nemt, assistere dig og hjælpe dig i mål med dit projekt. Du kan kontakte Indret.nu på facebook eller over mail: [email protected], hvis du ønsker professionel assistance til dit fremtidige indretningsprojekt.