ERHVERV
PRIVATE
Kontakt mig for en uforpligtende dialog om dit/jeres indretningsprojekt
Indretningsarkitekt
Jeg er Danmarks bedste indretningsarkitekt
En dygtigt indretningsarkitekt er en, som lytter til sine kunder og deres behov. Lytter til, hvilke ønsker kunden har, hvad forholdene er, og hvad slutmålet med indretningen er. Jeg starter altid ud med at tage en uforpligtende snak med kunden for at høre om deres ønsker og for at se, om jeg kan skabe de bedste rammer for dem og deres behov. Indretningen skal afspejle, hvem der skal bo i boligen, eller hvilken virksomhed jeg skal løse opgaven for. Jeg gør tit brug af noget af Danmarks bedste design, men jeg synes også, det er vigtigt at gøre det personligt og tilpasse indretningen, så det stemmer overens med dem, der skal bo der, og det er selvfølgelig kunden, der sætter rammerne. Derfor er det vigtigt at have en god dialog, så jeg ved, hvad der ønskes og kræves, og hvad der skal prioriteres, da det kan variere fra kunde til kunde. Jeg har mange års erfaring inden for faget, og jeg har været på adskillige projekter, hvor jeg har prøvet lidt af hvert rundt omkring i Danmark. Derfor vil jeg betegne mig selv om en erfaren og god indretningsarkitekt, der har indsigt i både erhvervs- og privat indretning, så min profil spænder bredt og kan helt sikkert hjælpe dig med dit projekt.
Det kan være, du ønsker en god indretningsarkitekt til at få indrettet soveværelset i en ny stilart, eller måske er du vild med farver, men mangler en professionel mening om, hvorvidt farverne går godt i spænd? Det kan også være, at du egentlig bare ønsker at få lidt inspiration til haven, nu når vejret bliver bedre? Ingen projekter er for store eller for små. Du kan komme til mig med hvilket som helst projekt, og jeg vil lytte til dig og dine behov. Indretningsarkitekter kommer godt rundt omkring, og det er noget af det, jeg elsker allermest ved mit job. Ingen projekter er ens, og jeg møder så mange forskellige mennesker på min vej, som har deres egen stil, hvilket jeg finder utrolig givende og interessant. Det er med til at gøre mig bedre og til at kunne forstå og sætte mig ind i folks behov. Det er en vigtig brik, hvis man ønsker at være en af de bedste indretningsarkitekter.
Hvis du søger en dygtigt indretningsarkitekt, som går op i, hvordan indretningen kan afspejle personen bag, så vil jeg med glæde hjælpe med at gøre din indretning eksklusiv og præcis, som du ønsker.
Indretningsarkitekten åbner op for rummets muligheder
Ethvert rum, hvad enten det er til bolig eller erhverv, byder på et utal af spændende indretningsmuligheder: Stil, møblering, farvesammensætning, lyssætning og akustik – det er bl.a. de elementer, der skal arbejdes med, og som, når det spiller, går op i en højere arkitektonisk helhed!
Men for mange mennesker gør de mange muligheder det ikke ligefrem nemmere at skabe en indretning, der harmonerer. Og måske er rummets voksne beboere ikke det mindste enige om hverken stilart eller fx om boligens ’møbleringstæthed’. For få møbler og for nøgne vægge kan for nogle virke nærmest skræmmende. Jo flere muligheder, jo større forvirring.
Når jeg som indretningsarkitekt besøger en ny kunde første gang, oplever jeg meget ofte, at beboerne er dybt påvirket af, hvordan de tidligere ejere eller lejere har indrettet sig – eller de kopierer, hvad de har set hos deres venner, i blade og magasiner og ikke mindst på nettet. Mange bliver så bombarderet med lækre og trendy stilarter, at de fuldstændig mister evnen til at mærke, hvad de i virkeligheden selv ønsker. Personligheden er gået fløjten!
Og går de så endelig i gang, så begår mange den fejl, at de kører lidt ad et stilspor, lidt ad et vildspor, og så mangler den røde tråd. Resultatet er, at øjnene ikke kan finde ro, men jages mellem øst og vest. Apropos ro – lyden, de akustiske forhold har man slet ikke overvejet – og det kan høres!
Ekstern hjælp til indretningen
Alle mennesker kan lide at slippe tøjlerne. I hvert tilfælde dem, der rekvirerer mig som deres indretningsarkitekt. De vil gerne tages i hånden og blive guidet ind til kernen i deres personlige smag og indretning. Det er en utroligt spændende proces, hvor jeg lytter til kunderne, læser deres personlighed og guider dem på vej efter en god og grundig snak.
Ekstern hjælp i virksomheden
I dag skal vi ikke bare sidde bag ved et skrivebord på kontoret. Det skal være en oplevelse at gå på arbejde, vi skal stimuleres af en god atmosfære og et rart miljø. Og der skal være muligheder for at trække sig tilbage i små grupper. Akustikken er ekstra vigtig, når vi snakker erhverv, og mange mennesker trives ikke i store rum grundet støjproblemer. Lyd aspektet er også vigtigt i private boliger, da mange har indrettet sig så stilrent, at den
mindste lyd, opleves som den værste støj.