Planter kommer i mange forskellige varianter – og det gør deres krukker også. I dag tager vi et kig på, hvordan man selv kan lave en hængekurv, så planterne kan komme op og hænge. Først og fremmest skal det siges at planterne kommer fra kontorbeplantningen. Dette er ikke et sponsoreret opslag – jeg har bare længe, haft et godt samarbejde med dem og holder meget af deres store udvalg af planter.

Kurvopsætningen, som kan ses på det nedenstående billede, er en simpel konstruktion, som består af en kurv, en potte og kæder. Kæderne og kurven er købt i en isenkram og blev efterfølgende malet sorte. Kæderne blev fastmonteret i tre steder på kurven, med samme afstand mellem hver kæde, for at gøre konstruktionen stabil. Alle de tre kæder løber op til en S-krog, der via. en endnu en kæde, kan fastmonteres i loftet. . Herfra placerer man en potte, der naturligvis har en mindre størrelse end kurven selv – og voilà – nu har man sin egen hængende potteplante. Jeg synes at ophæng, som disse kan give meget liv til et rum – især på grund af, at de afviger så meget fra den traditionelle jordbundne potte. Desuden er de også nemmere at arbejde med, da de nemt kan flyttes rundt og placeres i mange forskellige højder.

Det menes desuden, at planter kan være med til at rense luften og hjælpe med at skabe en naturlig luftfugtighed i et lokale. Den rensede luft kan i nogle tilfælde medfører en nedsætning af hovedpine, hosten og øjenkløe – og kan med andre ord forbedre dit overordnede helbred. Yderligere har planter et naturligt udtryk, der giver et mentalt overskud og kan i bedste tilfælde være stressnedsættende. Når jeg bliver kontaktet af kunder, som beder mig om at skabe et mere dynamisk og inspirerende kontormiljø, er jeg derfor ikk e i tvivl om hvad jeg skal implementere – for planter er praktisk talt uundværlige på grund af deres mange gode egenskaber.

Hvis du synes, at din arbejdsplads også kunne trænge til at få mere karakter og et indbydende udtryk, så er du altid velkommen til at kontakte Indret.nu her på facebook eller over mail: [email protected]