Man udretter mere, når arbejdspladsen
er godt indrettet

Uanset hvilket arbejde, der skal udføres, og hvor det foregår, så er indretningen af en arbejdsplads afgørende for, hvordan medarbejderne trives, og dermed hvordan de præsterer. Grå vægge, dårligt og kedeligt lys og måske tilmed en kontorstol, der ikke støtter optimalt, gør bestemt ikke noget godt for arbejdsglæden og effektiviteten.

Men heldigvis er der mange muligheder for at forbedre både den individuelle arbejdsplads og hele virksomheden og dermed skabe en virksomhed, der har nemmere ved at fastholde sine medarbejdere og tiltrække de rigtige profiler.

Indretningsarkitektens værktøjskasse
En dygtig indretningsarkitekt har mange værktøjer til rådighed. Her er det fx i høj grad tilladt at lege med lyset og montere strategiske velplacerede spots. Farvevalget på vægge og lofter er med til at skabe afveksling i arbejdsdagen uden at virke forstyrrende. I større rum, kan der indrettes små individuelle celler til kortvarige møder. Med andre ord: eksisterende store rum kan med et effektivt greb få nye attraktive funktioner, som medarbejderne vil sætte pris på, og som stimulerer fantasien og arbejdsglæden.

Ergonomisk indretning
Hvad enten virksomheden er indrettet som et åbent kontorlandskab eller med individuelle kontorer, så bør de faste arbejdspladser have en ergonomisk indretning, så det bl.a. sikres, at medarbejderne kan udføre deres arbejde uden at skulle sidde i en bestemt kropsstilling for lang tid ad gangen. Dét tages der bl.a. højde for med gode ergonomiske stole og borde, der nemt kan justeres i højden.
En ergonomisk indretning af arbejdspladsen handler også om, at de forskellige aktiviteter, der skal udføres, er placeret hensigtsmæssigt i forhold til medarbejderen.

Ømhed i ryggen tager fokus fra opgaverne
Alt sammen er med til at forebygge ømme skuldre, dårlige rygge og andre ømheder i kroppen, der øger sygefraværet og tager fokus fra de egentlige arbejdsopgaver på virksomheden.
Som tommelfingerregel gælder det, at hver krone, der investeres i et godt fysisk arbejdsmiljø, betaler sig tilbage. Det samme gælder det psykiske arbejdsmiljø, men det er en helt anden historie…


Ophavsret: BOLIUS


Ophavsret: Boligmagasinet

Ophavsret: Lerche Design


Ophavsret: Liebhaverboligen