Udendørs loungesofa med puder.

Nyd sommeren med et hyggeligt udendørs loungeområde

Vejret har allerede været godt hen over foråret. Hvis det fortsætter, er det da oplagt at bruge de lange sommeraftener på at hygge udendørs med familie og venner. Skab den rette stemning til sommerhyggen med et udendørs loungeområde.

Start fra bunden med et godt underlag på terrassen

Det er lidt mere lækkert og hyggeligt at have et behageligt underlag på terrassen eller altanen. Man skal kunne gå på bare tæer og nyde sommeren. Man kan evt. investere i noget terrassegulv/altangulv, der bl.a. fås i IKEA. Hvis ikke man kan eller vil investere i nyt gulv, er en anden mulighed at købe et udendørs gulvtæppe.

Udendørs gulvtæppe i gråt mønster med puder og en plante på.

Billede fra The Honeycomb Home på Pinterest.com

De seneste par år er det blevet meget moderne med udendørs gulvtæpper i alverdens farver. Nogle af dem er endda lavet i 100% genbrugsplastik. Det betyder, at de kan tåle vind og vejr, og at man har bidraget positivt til miljøet. Et udendørs gulvtæppe er en god idé for at skabe hygge, uanset hvilket gulv man har på sin altan eller terrasse.

Lave loungemøbler i haven er stadig et hit

Man kan efterhånden få dem hos alle forhandlere af havemøbler. De populære loungemøbler er stadig et hit, fordi de er så hyggelige og behagelige at sidde i. Det bliver mindre formelt, og mere afslappet.

Udendørs loungesofa med puder.

Billede fra Femina.dk

Mange ville nok sætte sig i sofaen for at slappe af og hygge sig om aftenen efter maden, så hvorfor ikke også have en sofa udenfor til de varme sommeraftener? Gør loungemøblerne hyggelige og komfortable med en masse hynder, puder og tæpper.

All in med overdækket terrasse

Hvis I har mod på et større projekt, kan det klart anbefales at investere i en overdækket terrasse, med en eller flere lukkede sider til at skærme for vinden. Det gør, at terrassen bliver anvendelig en større del af året, hvilket er perfekt for dem, der nyder udelivet. Til de køligere aftener kan man med fordel supplere med et par varmelamper eller nogle tykke tæpper.

Overdækket terrasse med mørke møbler og sort gulvtæppe

Billede fra Bobedre.dk