Hall med trapper og højt til loftet.

Indretnings inspiration til hus med stor hall

En stor hall kan se virkelig flot og eksklusiv ud, men den kan også være lidt svær at indrette. Så her kommer der lidt indretningsinspiration til en stor hall.

Naturligt lys i en entré med højt til loftet

Det bedste du kan gøre i en stor hall eller entré med højt til loftet, er at sørge for naturligt lysindfald. En mulighed er store vinduespartier, der går helt op til loftet. En anden idé er ovenlysvinduer. Ved at lukke naturligt lys ind i en stor hall med højt til loftet, vil rummet virke større og mere åbent.

Store lamper med et kraftigt lys er perfekt til en stor entré

Det er ikke alle der har mulighed for at få et godt naturligt lysindfald, og der er heller ikke dagslys hele tiden. Derfor er det super vigtigt at have god belysning. Der må ikke være mørke kroge i en stor hall.

Hall med trapper og højt til loftet.
Hall med trapper og højt til loftet.

En stor entré med højt til loftet kan sagtens bære nogle store flotte lamper. Valget af lamper skal ses som en del af indretningen, og de rette lamper kan give et rigtig lækkert look. I en stor hall er der typisk plads til at man kan hænge flere lamper op sammen. Og så er det selvfølgelig vigtigt med nogle gode, kraftige pærer.

Simpel indretning af stor hall

"Less is more" i indretning med højt til loftet

En stor hall findes typisk i ældre huse eller i moderne huse. I begge tilfælde er det ofte et flot rum, og det skal have lov til at komme til udtryk. Derfor fungerer det super godt at holde sin indretning af stor hall simpel. Der skal ikke være for mange møbler, der stjæler opmærksomheden. Nøjes med et par knager, et spejl og noget at sidde på. Der kan eventuelt suppleres med et mindre opbevaringsmøbel, hvis der er behov for det.

Farve inspiration til stor hall

Igen gælder det om at lade rummet komme til sin ret. Men det er også vigtigt at binde rummet sammen, så det bliver ét. Det fungerer godt hvis man vælger en lille farvepallette med et par farver der matcher godt, og så holder sig til den.