I dagens opslag, som i temaserien om firma indretning, forklarer jeg lidt om kantinen. Hvis du ikke har læst de forrige opslag kan du finde dem under inspiration her på min hjemmeside. Kantinen er for firmaets ansatte et vigtigt lokale, hvor der skal være skabt plads til sociale interaktioner i et så afslappet og neutralt miljø som overhovedet muligt. Derfor skal der være tænkt på alt fra lys til placering af møbler, for at opnå den optimale opsætning der ikke virker stressende – men i stedet beroligende for brugeren af kantinen.

Funktion

Kantinen skal være afslappet, da rummet oftes benyttes i den ansattes pause. Derfor er mit vigtigste råd, at lyset er så neutralt som overhovedet muligt. Hvis det kan lade sig gøre, så luk naturligt lys ind eller simuler det eventuelt med elektrisk lyskilde som har en naturlig glød. Unaturligt lys, kan være hårdt og stressende for vores øjne, hvorfor dette bør undgås i alle rum, som har til formål at få folk til falde til ro. Kantinen skal samtidig være trendy og moderne – samt passe ind i firmaets stil.

Mit design

I ovenstående eksempel, valgte jeg at implementere en væg plante, for at harmonere med de mørke loft-søjler og derved underbygge samt forstærke det naturlige miljø, som rummet i forvejen besad. Med hensyn til valg af borde, valgte jeg runde borde fordi disse, var fordelagtige i forhold til antallet af medarbejdere i firmaet. Bordene har meget tyngde grundet deres store marmor fod og virker derfor som et samlingspunkt. De omkringstående stole matcher fodens hvide marmor-farve, men virker derimod lette på grund af deres enkle design. Over bordene valgte jeg store lamper, som gav et godt ovenlys og blev fordelt ligeligt ud over hele bordet. I de kolde og mørke vintermåneder, vil sådan et lys også bidrage til fornemmelsen af, at bordene fungere som et samlingspunkt i kantinen.

I de kommende opslag vil jeg fortsætte med at forklare videre om mine arbejdsmetoder, så husk at holde dig opdateret her på indret.nu eller mine sociale medier. Design af kantine arealer og øvrige rum i et firma kan være en svær opgave, som kræver mange praktiske overvejelser.Hvis du og dit firma kunne tænke sig et lignende design i dit firma, så kan jeg anbefale en konsultation hos Indret.nu. På den måde kan jeg nemt, assistere dig og hjælpe dig i mål med dit projekt. Du kan kontakte Indret.nu på facebook eller over mail: [email protected], hvis du ønsker professionel assistance til dit fremtidige indretningsprojekt.