Trappe indretning i entre

Bor du i to eller flerplansbolig har du sikkert en trappe derhjemme. Trapper kan både lette af udseende eller monstrøse og derved udfylde meget af rummet, hvorfor de bør inddrages i dine planer for indretningen. På den måde opnås der overordnet set en større sammenhæng og helhed i rummet.

Tænk over hvilket udtryk trappen har: Er den fyldig eller let? Snoet eller lige? Af træ eller beton? At planlægge sin indretning ved at sætte sig ind i trappens form og materiale kan guide dig på vej til hvilken stil, du skal implementere i de rum hvor trappen er placeret. I ovenstående tilfælde arbejdede jeg med en trappe af let udseende med lyse trin, lyst gelænder og glasbeklædning på trappens sider. Derfor faldt det mig naturligt at indrette resten af rummet med et ligeså let, luftigt og simpelt design. Selvom trappen her er luftig, tager den alligevel meget af rummets luft – og af den grund blev det omkringliggende design meget stilrent med få elementer. Den store puff fra ”xx” kan være et perfekt sted til at tage sin sko på inden man tager ud af døren, og skaber en kontrast til de hvide vægge med dets purpurfarve. Om aftenen oplyses rummet af en lysekrone og en bordlampe, som også er i et simpelt og stilrent design. Vinduerne er i rummet er af mørkt stål, og giver associationer til en ”New York” lejlighed.

De lyse og luftige trapper er især perfekte til indretning af moderne boliger. Ønsker man et mere industrielt design kan trapper i cement eller ubehandlet træ benyttes. Har man sådan en trappe i sit hjem, vil jeg anbefale, at man følger et mere rustikt design med stål og træ. Er trappen af ældre karakter med snirkler osv. kan man enten følge det traditionelle design eller lege med kontrastfulde løsninger, hvor man indretter med mere moderne elementer omkring trappen.

Vigtigst er det dog også, at du indbringer noget unikt omkring trappen, som gør indretningen personligt. Hvis du har brug for hjælp eller inspiration til din egne indretningsprojekter, så kan jeg anbefale en konsultation hos Indret.nu. På den måde kan jeg nemt, assistere dig og hjælpe dig i mål med dit projekt. Du kan kontakte Indret.nu på

facebook eller over mail: [email protected], hvis du ønsker professionel assistance til dit fremtidige indretningsprojekt.