I et tidligere opslag “3 forslag til hvorfor du skal implementere antikviteter i din indretning!“ beskrev jeg min tilgang til brug af antikviteter i indretning. I forlængelse af det vil jeg prøve at opfordre dig til, at tænke ud af boksen i forhold til brugen af antikviteter, da dette kan give et helt fantastisk udtryk.
Hver gang jeg besøger et rum, hvor en antikvitet er blevet genanvendt, dog på en ny og kreativt måde, gør det rummets udtryk mere interessant og spændende. Jeg taler selvfølgelig på mine egne vegne nu, men når et hjem har et kreativt udtryk, tænker jeg også at det må være nogle kreative mennesker der bor der.
Kreativ indretning er faktisk nemmere end du tror, for med den stærkt udviklede teknologi, har du højest sandsynligt en smartphone ved hånden. Mit råd er derfor, at hvis du har en antikvitet stående, så hop ind på pinterest, instagram samt google og søg på den pågældende antikvitet (gerne på dansk og engelsk for flere resultater). I mange tilfælde vil der være massere af resultater, som viser, hvordan andre har implementeret antikviteten i deres indretning.
Skal du ud i antikvarer eller på loppemarkeder og købe nye antikviteter, kan du på forhånd gøre dig nogle overvejelser om hvilke antikviteter der kunne implanteres i dit hjem, så du har en ide om, hvad du skal lede efter. Finder du noget, som ikke var indtænkt i din plan, kan du evt. lave en hurtig pinterest/instagram/google-søgning og se om det kan bruges alligevel.
Jo mere du benytter dig af denne metode, jo bedre vil du blive til selv at få sans for kreativt brug af antikviteter. I opslagets billede, omdannede jeg for eksempel en gammel høvlebænk til en lille bar opsats – men der er utallige måder at anvende den på, så det er kun kreativiteten der sætter grænser. Ønsker du assistance med et indretningsprojekt, så kan jeg anbefale en konsultation hos Indret.nu. På den måde kan jeg nemt, assistere dig og hjælpe dig i mål med dit projekt. Du kan kontakte Indret.nu på facebook eller over mail: [email protected], hvis du ønsker professionel assistance til dit fremtidige indretningsprojekt.