Lad os skrue tiden tilbage – helt tilbage! Vi befinder os midt i 1920erne. Dengang man troede på en ny og bedre tid efter en hård 1. verdenskrig. Dengang tog man ud om aftenen for at lytte til jazz i storbyen, eller i biografen for at se den ene film der blev vist. Men det var også en tid, hvor man indrettede sig meget udsmykket. Der skulle perler på lamperne, blomster på væggene og alle møbler skulle helst være af samme type.

De store møbeldesignere fra denne periode var især Marcel Breuer, Le Corbusier og Ludwig Mies van der Rohe fra det store udland, der begyndte at bryde den tunge indretning med mere lette og geometriske møbler.

Mange kan måske nikke genkendende til perioden, hvis jeg nævner filmen ’The great Gatsby’, der med sin pompøse og luksuriøse verden demonstrerer indretningen fra dengang med unikke og håndlavede møbler, stole der er betrukket med nervøs velour, borde i marmor, guld, fjer, ædelstene, perler og blomster i lange baner. En periode, hvor ønsket om en bedre tid virkelig afspejlede sig i indretningen.

Men det var ikke alle der havde råd til importeret marmor og guldbelagte håndtag. Det var en tid, hvor kvinderne også gik hjemme og havde tid til at brodere. Derfor ser man ofte flotte broderede puder i sofaen, eller små billeder på væggen, der er malet selv. Det var både tidsfordriv for de hjemmegående husmødre, men også en mulighed for at udsmykke boligen efter tidens trends som man havde set i damemagasinerne.

I dag ser man stadig mange af de samme ting fra 1920’erne gå igen i boligindretningen. Det er umiddelbart ikke noget man lægger mærke til lige med det samme, da vi i dag bruger møblerne helt anderledes og har fokus på noget andet i vores boligindretning end man havde dengang. Derudover er der også noget charmerende ved at kunne genbruge møbler der efterhånden har rundet de 100 år, og give dem nyt liv. Ofte er møblerne fra dengang lavet ud af et rigtig godt håndværk som man sagtens kan have glæde af i mindst 50 år endnu.

De mange udsmykninger dengang, var med til at åbne op for en hel verden af nipseting, som vi i dag har stor glæde ved at bruge til små stilleben på både sofaborde, i vindueskarme og hylderne. Du har måske også arvet en hel særlig genstand fra den tid, der bare er så smuk og dekorativ, at man ikke nænner at smide det ud, fordi det fortæller så meget om en periode, hvor man kredsede lidt mere for det luksuriøse look.

Jeg har her prøvet at komme med nogle eksempler på, hvordan du kan stjæle looket fra 1920erne i en mere moderne og nutidig indretning.

dengang1

I 1920’erne var det populært med blomstrede tapeter og i køkkenet måtte farven gerne være lyseblå, da man troede det ville holde fluerne væk. Det har man sidenhen fundet ud af, at det ikke sker. Men indretningsarkitekten Leslie Shewring fra Canada har her taget tendensen med at have de farvede og blomstrede vægge ved at ramme de forskellige mønstrede stof ind i nogle gamle runde billedrammer, så man får fornemmelsen af, at have et blomstret og farvet look på væggen. Alternativt kunne det også være sjovt at tapetsere bare den ene væg i et rum, med et blomstret mønster.

dengang2

Det gamle sminkebord var et must i soveværelset dengang i 1920erne, og det er altså stadig ganske fint at have stående. Her er det malet hvidt for at det ikke virker tungt eller dominerende for rummet. Taburetten dertil har også fået sig en makeover, og er i dag nok af et mere neutralt look, hvorimod man dengang højst sandsynligvis havde et selv-broderet mønster som betræk.

dengang3

Sofabordene her er de kendte ’Laccio Coffee table’ fra 1925 af den kendte møbeldesigner Marcel Breuer. De er meget æstetiske og illustrere meget godt, hvordan man dengang fik et skift i indretningen, og gik fra de tunge og store møbler til de mere lette og geometriske af slagsen.

dengang4

Også disse stole er fra 1925 og designet af Marcel Breuer. Stolene hedder ’Wassily Chair’ og man kan tydelig genkende stilen fra Laccio Coffee Tables. Der er igen fokus på det enkelte, der går rigtig fint til den minimalistiske indretning mange af os i dag vælger at bruge. Tilfør et skindtæppe eller måske en lille simpel pude, hvis du vil give dem en lidt mere hjemmelig tone.

dengang5

I 1920erne var fjer populært at udsmykke både sig selv og hjemmet med. Det gav et eksklusivt og samtidig et elegant look. På billedet her er det brugt i sammenhæng med små krukker og beholdere i noget der ligner marmor. Mixet mellem fjer, guld og marmor var meget populært i 1920erne, så selvom ingen af disse elementer er fra dengang, kan datidens tendenser stadig spores helt frem til i dag.

dengang6

Her er ikoniske indretningselementer fra 1920erne samlet i et mindre stilleben. De førnævnte ikoniske fjer, den udsmykkede lampe, væguret der er håndskåret og malet i guld er alt sammen tendenser fra sin tid. Sat sammen, giver de en lille tidslomme der er sjov at opleve i et rum, det måske lider af neutral indretning med upersonlige bare vægge.

dengang7

Stolen i forgrunden her hedder ’Barcelona chair’ fra 1929 af Ludwig Mies van der Rohe. Ludwig var tilhænger af udtrykket ”Less is more” og har derfor gjort sig særlig bemærket med sin enkle og udtryksfulde stil. – En stil, der går rigtig godt til det nordiske, som vi er særlig glade for her i Danmark.

dengang8

Billedet her er faktisk taget fra den kendte modedesigner Malene Birgers kontor. Stilen her fanger hun ret godt, og har tydelige associationer fra 1920’erne, med de mørke og dybe farver, brudt med minimalistiske stole i lækkert læder og den flotte antikke billedramme i guld på den øverste hylde.

dengang9

Sofabordenes guldben er formet blødt og meget karakteristisk. Det får tankerne hen mod filmen ’The great Gatsby’, hvor man flere gange ser denne geometri i indretningen. Pladen i marmor er lige i øjet set i lyset af 1920erne. Desværre er det ikke lykkedes mig at finde ud af hvor bordene er fra.

dengang10

Også den måde badeværelset her er designet får mig til at tænke på filmen ’The great Gatsby’. Spejlets form, klinkernes mønster i brusenichen og vasken i marmor illustrerer, hvordan de hårde materialer for alvor kom ind i hjemmet fra 1920erne, og man stille og rolig bevægede sig væk fra det plyssede.