Forestil jer, at I har jeres helt eget skovhus midt i naturen. Skønt og praktisk indrettet med interiør, der er gennemtænkt ned i hver en detalje. Og vinduespartier, der er så store, at de næsten inviterer naturen ind i stuen. Det er virksomheden Vipp, der har udviklet denne enestående stålkonstruktion, der stort set kan stilles op i naturen, hvor I synes – og hvor det ellers er tilladt. Her er drømmen om at slippe for dagens stress og jag og få pulsen helt i bund. Her kan I sætte Mozart på afspilleren og nyde vindens susen i de store træer udenfor eller den lette regn på taget. 55 kvm i to plan – jeres eget skønne naturopholdssted med alt inklusive. Intet er overladt til tilfældighederne. Hver eneste skrue og hver eneste detalje er gennemtænkt. Al inventar er i øvrigt designet i farver, der matcher naturen. Det er hele idéen. Vipp udtrykker det selv således: ”Vi føler, at der et marked for konstruktioner som denne, hvor folk bare kan komme helt væk og gemme sig ude i naturen, men samtidig føle sig tilpas hjemme. Med vores 75 års ekspertise har vi udviklet en konstruktion, hvor vore kunder egentlig kun skal gøre én ting: Finde et sted at placere deres drøm.”