Vi kan nok alle nikke genkendende til at kunne bruge lidt mere plads, lige meget hvor stort vi end bor. Det kan være besværligt at få plads til alt det, man gerne vil, når man kun bor i en 1 værelses lejlighed – ja, selv hvis man bor i en 2 værelses eller større endnu. En lille lejlighed kan være svær at indrette, når der skal være plads til både spisebord, stue, kontor, opbevaring, læsehjørne og soveværelse. Det behøver dog ikke at være så udfordrende at kreere en kreativ indretning på få kvadratmeter. Det kræver blot, at der bliver tænkt anderledes, og at der fokuseres på mulighederne og ikke begrænsningerne. Tænk smarte og gennemtænkte løsninger – dette gælder både, hvis du lige er flyttet ind i en lille lejlighed, eller hvis du blot ønsker at indrette ny.

Som indretningsarkitekt har jeg arbejdet med store armbevægelser i de store lejligheder og rum, men jeg har også skulle tage stilling til indretning af små lejligheder, hvor der ikke har været så meget at gøre godt med. Derfor kommer jeg her med lidt inspiration til, hvordan I kan arbejde på at få den lille lejlighed til at virke større.

 

Multifunktionelle møbler

Når I går i gang med indretning af lejlighed, er det for det første nødvendigt at tænke på, om møblerne er funktionelle. Kan I finde møbler, der er multifunktionelle, har de derfor en pladsbesparende effekt, og I vil spare en masse værdifuld plads, som I så kan bruge til andet.

For at frigive en masse plads er det en god idé at kigge efter møbler, som også indeholder opbevaringsplads som f.eks. fine puffer, hvori man kan gemme overflødige ting i, eller måske under sengen, hvor I kan gemme den ekstra dyne væk. Jo flere ting I kan gemme væk, jo lettere og større virker rummet. Har I en overfyldt lejlighed, vil den hurtigt se mindre ud, så forsøg at lette rummene op ved at minimere møbler og ting rundt omkring, så I samtidigt får en smart indretning.

Sådan foregår indretning lille lejlighed Få inspiration til indretning af små lejligheder

© beckiowens.com /  © Per Erik Jæger

 

Lys i rummene

En anden vigtig del for at skabe et rummeligt hjem er lys. Lys kan snyde og ved at bruge det på den rigtige måde, kan I nemt få det til at se ud, som om I har et større hjem. Lys skaber en illusion af større rum, og det kan I gøre ved at male væggene lyse, bruge det naturlige lysindfald og købe god belysning. Derudover er det en god idé at forblive i de rene linjer, så det ikke skaber ekstra fylde og virker rodet, men så det lette udtryk går igen og skaber en rolig atmosfære. Brug kunstigt lys til at skabe lys de steder, hvor det naturlige lysindfald ikke når ind – dette kan gøres på simple måder ved at placere lamperne i loftet eller på væggene, så de ikke fylder meget i rummet. Dette råd har jeg også selv taget med mig i min lejlighed.

1 værelses lejlighed indretning med rå mursten

© indret.nu

Del rummet op

Mangler du et lille læsehjørne, og ønsker du, at det skal være lidt afsides fra stuen og kontoret, kan du med fordel sætte en rumdeler op. Som jeg tidligere anbefaler, kan det være en god idé at finde en rumdeler, som er multifunktionel, f.eks. en med opbevaringsplads, så I her kan optimere pladsen. I kan også finde en rumdeler, der er transportabel og kan rykkes rundt i rummet, eller som kan foldes sammen og sættes til siden, når I ønsker rummet helt igen. Hvis I ønsker, at det naturlige lysindfald forbliver i hele lejligheden, vil jeg anbefale en rumdeler lavet i glas – de er super flotte og æstetiske. Lyset strømmer igennem og går ikke til spilde, samtidigt med at man får skabt et lille hjørne for sig selv, hvor lyden bliver bremset af glasvæggen.

Etværelses lejlighed indretning med fjernsyn på væggen Indretning på få kvadratmeter kan være svært

© indret.nu