Jeg fortsætter temaet om indretningsprojekter, som du kan gå i gang med i 2020, med et opslag om indretning af dit hjemmekontor eller arbejdsrum. Min opfattelse som indretningsdesigner er, at dette rum ofte kan have brug for årlig optimering og organisering, så man altid ved at man har orden i sine sager. Desuden så kan en udskiftning eller rokade af kontorets interiør give fornyet liv til kontoret, som i bedste fald kan bidrage til en optimeret arbejdsrutine. Med andre ord kan et nyt design af indretningen fremme arbejdsmoral og give dig en fornyet glæde ved ophold i kontoret. Blot af disse grunde, burde du overveje om et redesign af kontoret ikke kunne være på tide. Alt fra farveskift på vægge til udskiftning af kontormøbler, kan have indflydelse på dit workflow i dagligdagen.
På nedenstående billeder kan du se nogle af mine tidligere redesigns af kontorer – og måske finde inspiration til dit eget indretningsprojekt. Hvis du kunne tænke dig et lignende design i dit køkken, så kan jeg anbefale en konsultation hos Indret.nu. På den måde kan jeg nemt, assistere dig og hjælpe dig i mål med dit projekt. Du kan kontakte Indret.nu på facebook eller over mail: [email protected], hvis du ønsker professionel assistance til dit fremtidige indretningsprojekt.