Måske kender du til situationen med at skulle vælge den helt perfekte farve til din væg? Efter mine mange år i indretningsbranchen er det gået op for mig, at mange har problemer med dette. I løbet af denne uge vil jeg gå lidt i dybden med, hvad maling kan gøre for dig og din indretning – og give dig nogle værktøjer til, hvordan du lettere kan vurdere hvordan din væg skal dekoreres.
En stor del af indretning er, at vælge de korrekte farvesammensætninger til et rum. Selvom alle har deres egen individuelle smag, har vi ofte en fælles forståelse af at nogle farver passer bedre sammen end andre – ihvertfald når det kommer til indretning. I rum, der bliver brugt i forbindelse med afslapning eller arbejde, vil man gerne undgå de skarpe kontraster, der kan opstå, mellem to komplementærfarver (også kaldet kontrastfarver). En sådan sammensætning af farver, kan hurtigt blive distraherende for øjet, hvorfor en mere rolig kombination af farver, er at fortrække.
I nedenstående eksempel, har jeg valgt en gul farve til væggen. Dette har jeg gjort, da den har et naturligt samspil med skrivebordspladen og de grønne farver fra planterne og billedet. Man kan også sige at elementerne i rummet har samme nuancer, og derfor harmonerer bedre med hinanden. Desuden giver denne farve et friskt og naturligt lys – hvorimod en mørkere type maling ville have absorberet lyset i rummet.
Med fokus på et moderne udtryk, valgte jeg at lade den gule maling afslutte i en skarp spids, for alligevel at bringe lidt kontrast i spil og give rummet lidt kant. Dette er et bevidst valg, som afgrænser arbejdsområdet for resten af rummet, på en delikat måde – og samtidig giver rummet moderne touch.
Husk at hold øje med Indret.nu enten på bloggen, facebook eller instagram, så du kan holde dig opdateret og få en masse indretningsråd. Du er også altid velkommen til at kontakte Indret.nu her på facebook eller over mail: [email protected], hvis du ønsker professionel assistance til dit fremtidige indretningsprojekt.