I dag har vi samlet et par DIY-løsninger til dig, der f.eks. har en gammel skænk, kommode eller skab, der trænger til en makeover. Der findes nemlig et hav af forskellige og kreative muligheder, der alle kan bruges til at give den gamle kommode et helt nyt, unikt og personligt udtryk.

En nem og overskuelig måde hvorpå du kan komme i gang med din DIY-makeover og give dit gamle opbevaringsmøbel nyt liv, er ved at dekorere de kedelige og slidte overflader på en kreativ og personlig måde. Til at gøre dette kan du f.eks. bruge maling, tapet eller selvklæbende folie. Der findes efterhånden et stort udvalg af selvklæbende folie i forskellige mønstrer og farver. Selvklæbende folie er let at håndtere og kan på et øjeblik give dine skabslåger et helt nyt udtryk, der skiller sig ud fra mængden. På samme måde er maling og tapet to materialer, du kan gøre brug af, hvis du vil pynte din kommode med et dekorativt og farverigt mønster.

Ved at udskifte skabets, skænkens eller kommodens ben og greb, kan du også forny udtrykket i rummet.  Selvom mange ikke forestiller sig, at skabets ben og greb kan gøre en stor forskel for det møblets samlede udtryk, så kan netop de to ting faktisk have en enorm betydning for skabets, kommodens eller skænkens stilistiske udtryk.

 

Kilde: Alt om indretning
Kilde: Paulsvera.com