Rod kan opstå alle vegne, og hvis du ejer en stor reol er du sikkert bekendt med det rod, der nemt opstår mellem diverse bøger, nips og magasiner. Rod påvirker automatisk rummets samlede udtryk, og derfor kan en rodet reol lynhurtigt skabe en uharmonisk og rodet indretning som de færreste bryder sig om. Men heldigvis findes der nogle simple løsninger som du kan anvende for at skabe mere orden i din reol i fremtiden.

En af hovedårsagerne til at reolen hurtigt bliver rodet skyldes som regel at der er for mange ting samlet på for lidt plads. Når du indretter din reol er det derfor vigtigt at tænke på, at hylderne ikke bliver overfyldte, da det giver et mokket og dermed rodet udtryk. For at undgå dette skal du i stedet prøve at skabe luft i reolen. Derudover kan du også skabe mere orden og balance i din reol ved at placere de store og tunge ting på de nederst hylder og de lette ting på de øverste. Dette er med til at skabe harmoni og ro omkring reolen. Er du typen, der har mange løse dokumenter og papirer liggende i reolen, kan du i fremtiden opbevare disse i nogle praktiske men dekorative æsker. På den måde kan du nemt holde styr på dine løse dokumenter samtidig med at du skjuler rodet.