Er jeg den eneste, der godt kunne bruge en nyfortolket hængekøje som disse? En man bare kan sidde i, læne sig tilbage og nyde det gode vejr med et glas koldt hvidvin.
Nu nærmer sommerferien sig jo efterhånden med hastige skridt, og jeg er faldet over hængekøjer i nye fortolkninger som disse. De må da være lige sagen at svinge sig rundt i. Det er både sjovt for børnene, men for de voksne kan det blive til et fantastisk frirum, hvor du kan nyde en god bog eller bare nøjes med at nyde omgivelserne, mens fugle kvidre i baggrunden.
De findes efterhånden i mange afskygninger, både til indendørs og udendørs. Men med godt tovværk, en solid bund og ikke mindst nogle bløde puder, er du rigtig godt på vej til at lave din egen udgave af en hængekøje.
Det er et rigtig godt projekt her til weekenden, hvis du endnu ikke har planlagt de helt store aktiviteter. Jeg er i hvert fald sikker på, at det nok skal blive en hit derhjemme.