Har du overvejet at det måske skyldes, at dit køkken ikke dækker dine behov?
Det kan være, at dit køkken er designet til en højrehåndet, men du i stedet er venstrehåndet. Det kan også være, at du er træt af altid at skulle flytte dig til siden, hver gang du står ved vasken, fordi der er en anden, der skal smide noget ud i skraldespanden, som står under vasken? Eller føler du, at du løber rundt i dit køkken, fordi alle de ting du bruger står i hvert sit hjørne?
Ja så er du nok ikke den eneste. Vores vaner og boligmønstre ændre sig nemlig konstant, og derfor opstår der hele tiden nye behov for, hvordan vi indretter vores hjem.
Vi er nok alle sammen bevidste om, at når det gælder boligindretning, skal boligen se pæn ud og det hele skal gerne passe sammen. Men er det nu også smart, hvis du hele tiden brokker dig over små upraktiske ting, fordi dit hjem måske i virkeligheden er designet til en hel anden type familie?
Kvik har de sidste to år foretaget flere undersøgelser for at undersøge kundernes egentlige behov til deres køkken. Det har ført til flere nye produkter og du kan derfor nu få en sofa med ind i køkkenet, få en smal kogeplade med to zoner og ikke mindst få placeret den skraldepand ved siden af vasken i et smalt affaldsskab, så du i ro kan stå og arbejde ved vasken. Det er bare nogle af løsningerne til hverdagens små funktionelle uenigheder, der er værd at tænke over.
Husk det er altid en god ide at få uvildige øjne på når du skal have et nyt køkken. Ved en høj investering, som et køkken ofte løber op i, kan den være godt at få en sparring, der ikke omhandler salget.