Julefrokosten står for døren og som mange andre, har jeg også selv prøvet, at skulle stå i sidste øjeblik med borddekorationen. Derfor er mit bedste råd, brug hvad du har og være kreativ!
Du kan sætte klistermærker på dugen, perler på vasen og knapper på lysene. Bland dit porcelæn så bordet får et personligt touch og du kan være sikker på, at dine gæster aldrig har set et bord magen til. Leg med dine glas og giv bordet et udtryk. – Og kom lys og glitter på bordet, det skaber en ægte julestemning.
Tag ud i haven og find grankogler, gran eller grene frem. Du kan eventuelt spraye guld eller sølv på og dekorer bordet med den smukke natur.
Her har jeg selv været i gang og fundet lidt forskelligt frem til mit julebord. Lad dig inspirere og brug fantasien. Det er bare med at prøve sig frem. Rigtig god fornøjelse.