Der er noget både klassisk og moderne over tapet i et rum. Jeg er personligt vild med det, da det kan give rummet et super lækkert finish, og hvor det efterhånden kun er fantasien, der sætter grænserne.
Da jeg var hjemme hos denne familie, mødte jeg også skepsis overfor forslaget til to forskellige tapeter i samme rum, hvor striberne ikke var ens. I forvejen var rummet neutralt og kedeligt, hvor farven beige på væggene gik i et med trægulvet. Resultatet af de to tapeter overraskede derfor familien positivt, da tapeterne er med til at gøre rummet mere dynamisk og sjovt. Med det nye tapet, er der skabt en kontrast til gulvet og en rød tråd igennem hele rummet. Rummet udstråler nu personlighed med et moderne og stilrent twist.
Hvis du selv vil give dig i kast med tapet, så husk, at du behøver ikke klister tapet på alle rummets fire vægge, men måske kun nøjes med en, to eller tre af væggene. Samtidig kan du bruge tapetet som et grafisk udtryk, eller give rummet en farve.
God fornøjelse!