Mange boligejere anser ikke ledninger for at være den del af boligindretningen, som er mest flatterende for hjemmets stemning og udtryk, og mange ville hellere være dem foruden. Men faktisk kan hjemmets ledninger få en stor betydning for netop stemning og udtryk, hvis du vælger at fremhæve ledningerne i stedet for at gemme dem væk. Ved at fremhæve dine ledninger skaber du både liv, personlighed og kontrast i hjemmets indretning. Nedenfor kan du finde en række gode råd til, hvordan du kan fremhæve dine ledninger på en sjov og anderledes måde, der vil give dine ledninger en hel ny betydning for hjemmets indretning.

En nem måde, hvorpå du kan fremhæve din ledning og skabe kontrast i indretningen er ved at vælge en ledning i en farve, der adskiller sig fra hjemmets øvrige farver. F.eks. er kraftige farver som gul og pink gode, fordi de er iøjnefaldende og dermed gør opmærksomme på sig selv. Ved at anvende en ledning, der farvemæssigt skiller sig ud fra resten af indretningen, opstår der en god dynamik og stemning i rummet, og din ledning får en funktion i indretningen.

Med en lang ledning, kan du skabe et flot motiv eller et sjovt mønster på væggen, der med sikkerhed vil give et anderledes og kreativt udtryk i hjemmet. Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvilke motiver og mønstre du kan forme med ledningen. Det eneste du skal bruge er en lang ledning og nogle kabelclips til at fastmontere ledningen på væggen.

En anden god måde, hvorpå du kan fremhæve din ledning er ved at pynte den. F.eks. kan du tilføje klistermærker omkring ledningen, der er monteret til væggen. Du kan også dekorere din ledning med tape i forskellige farver og mønstre – på den måde bliver din ledning helt unik og personlig. Du kan også pynte din ledning med perler i forskellige størrelser og dermed skabe opmærksomhed på ledningen.

Til sidst kan du også slå en løs knude på ledningen for at fremhæve den i indretningen på en anderledes og iøjnefaldende måde, der giver en afslappet og tilfældigt udtryk i boligen. Denne løsning fungerer bedst med ledninger, der hænger frit ned fra loftet. Hvis du vil have et ekstra godt resultat, kan du med fordel bruge en stofledning i en flot farve. Det vil underbygge fremhævelsen af ledningen og fuldende udtrykket.

Vi håber nu, at du selv har fået mod på at fremhæve dine ledninger i hjemmet i stedet for at gemme dem væk. Der er et utal af muligheder for en anderledes og sjov indretning med hjemmets ledninger, og det er kun fantasien, der sætter grænser. I galleriet nedenfor kan du finde yderligere inspiration til, hvordan du kan fremhæve din ledning.

Kilde: Design-miss.com
Kilde: Michaelandgeorge.com
Kilde: Design-miss.com
Kilde: filipjanssens.be
Kilde: Davidegroppi.com
Kilde: Designlovefest.com
Kilde: Monoqi.com
Kilde: Anwjohnston.blogspot.dk