Farver udgør en stor del af udtrykket og stemningen i et hjem. Det er farverne der i høj grad er med til at bestemme, hvilken følelse man får når man træder ind i et rum og derfor er det vigtigt, at du har tænkt over farvevalget i din bolig. I Skandinavien har vi i en lang periode forsøgt at holde os til en minimalistisk stil med mange hvide nuancer på rummets store overflader. Men den tid er ved at være ovre nu, og for mange betyder det, at de begynder at udforske nye farvesam
mensætninger og kaste sig ud i at male både vægge, døre og karme i flotte farver, hvilket skaber nyt liv i ethvert rum. Nedenfor kan du læse og se, hvilken effekt det får når mange ting i et rum har den samme farve, som f.eks. væg, dør og karm eller nogle hylder og en stol. Det giver nemlig rummet et helt nyt og anderledes udtryk.
Det gode ved at bruge maling i indretningen er at du meget hurtigt og nemt kan give dine møbler nyt liv og skabe helt ny energi i rummet. En nem og hurtig måde, hvorpå du kan skabe forvandling er ved at male de møbler som du allerede har i forvejen.
Hvis du beslutter dig for at skabe en sammenhæng med en bestemt farve mellem flere forskellige dele af interiør, er der nogle ting som du skal være opmærksom på. For det første er det ikke nødvendigt at det er hele rummet, der får den samme farve. Det fungerer super fint, hvis du bare vælger en eller to vægge ud i rummet, som du kan bruge som baggrund og derefter pynte med interiør i samme farver. For det andet så er maling et godt redskab til at udtrykke sig kreativt og personligt og dit farvevalg kan sige mere end tusind ord. Derfor er det vigtigt at du er helt sikker på at du bruger den rigtige farve for dig og dit hjem. Få evt. et par prøver af forskellige farver maling med hjem og se, hvilken der fungerer bedst på væggen.
Når mange ting har samme farve er det med til at skabe en råd tråd i indretningen, og når man træder ind i et rum med sådan et farvevalg vil man med det samme føle en hel anden form for sammenhæng i rummet. Så hvis din bolig har brug for en hurtig makeover så kan du med fordel prøve denne nye indretningstrend af. Den vil med sikkerhed skabe forvandling i dit hjem.