…Har det ikke noget at gøre med matematikken man lærte i skolen, tænker du måske? – Og jo, ganske rigtig! Men hvis du tager den viden med dig med over til din boligindretning, kan du faktisk få rigtig stor nytte af det. For med spejle kan du ikke alene snyde øjet til at tro at rummet virker større, du kan også fordele noget af det lysindfald der kommer fra vinduerne til at skabe en bedre fordeling af lyset i hele rummet.

Desværre er det ikke os alle, der bor i et tårnhøjt hus med store og lyse rum. Men hvis du drømmer om at få noget af den samme rummelighed og lys ind i dine rum, er der råd at hente.

Med matematikken for øje, kan spejlet være svaret! Lyset kan spejles videre til de dele af rummet, der er mørke og kedelige. Det giver lige pludselig et indtryk af, at rummet bliver mere luftigt og venligt at træde ind i og det er et rum, man ikke bliver træt af at opholde sig i.

Men spejle findes som bekendt i alle mulige afskygninger, og det er måske ikke alle, der er lige gavnlige.

De små og finurlige spejle virker ofte mere dekorative, end funktionelle. Men de kan give et fint spil til andre nipseting du har stående.

Det er de store flader du skal gøre brug af, hvis du vil skabe et mindre synsbedrag og give følelsen af et større rum. De store flader giver en genspejling, der kan give det ekstra luft til rummet, du står og mangler.

Omvendt, står du med et rum med mange møbler, eller som indeholder mange farver, kan det hurtigt blive rodet med spejle i rummet. Det giver nemlig effekten gange 2. Hold derfor rummet rydeligt, hvis du skal eksperimentere med spejlet.

Hvis du tænker at spejlet kunne være en løsning for dig, men ikke har lyst til at springe ud i det helt selv, så kontakt mig endelig og få bestilt en konsultation. Jeg kommer gerne hjem til dig og gennemgår det hele med dig, så du føler dig tryg i din beslutning.

 

Skærmbillede 2016-08-24 kl. 12.56.04 14088872_10153993809752987_1680663071_n 277d7657e5814ca60d3f0bd495142ddd Skærmbillede 2016-08-24 kl. 12.54.31 Skærmbillede 2016-08-24 kl. 12.55.10 Skærmbillede 2016-08-24 kl. 12.55.43 Skærmbillede 2016-08-24 kl. 12.56.24