Et rodet og kaotisk kontor fik ro, orden og ikke mindst stil.
Førhen havde kontoret ikke den funktion, det var ment til, men nærmere et ekstra pulterkammer til hjemmets mange genstande. Rummet manglede struktur og sjæl, og det var lige hvad det fik.
Farverne er holdt i maskuline toner, og materialevalget er valgt som et supplement til trægulvet og de hvide bare vægge. Med det store bord placeret centralt, er der plads til at kunne arbejde uforstyrret og samtidig lade sig inspirere af rummets mange dekorative opbevaringsløsninger, der giver rummet personlighed og stil.
Lyset fra solen får nu lov til at lyse hele rummet op, da der nu både er luft og pladsen til det.