Ja, jeg ved godt det er rigtig tidligt at begynde overhovedet at tænke på jul, men nu gør jeg det alligevel.
Selvom julen er fyldt med faste traditioner, kan den også godt trænge til lidt fornyelse. Man kan heldigvis tilpasser julen præcis som man vil, og det er netop dét, der gør den speciel og dejlig.
Der er utallige måder at pynte op til jul på.
Designer Camilla Bjerre holder mest af diskret og elegant julepynt i hjemmet og anvender derfor afdæmpede farver, god kvalitet og ikke mindst naturmaterialer – se hendes design på billederne.
Julen behøver ikke kun være fyldt med røde nisser og hjemmelavede julehjerter. En kombination af de traditionelle elementer med et moderne twist, kan skabe en hyggelig men samtidig unik personlig stil til din julepynt.
Camilla Bjerre viser med sit nye juledesign, at man sagtens kan skabe julestemning i hjemmet på en sofistikeret og moderne måde uden det hverken bliver upersonligt eller kedeligt.
Her er et par gode råd til hvordan du kan krydre julepynten:
– Vær ikke bange for at gå på jagt efter andre former og materialer end du ville bruge til din julepynt normalt.
– Giv det klassiske kant og hæng fx dine julekugler op med en lædersnor i stedet for silkebånd.
– Vælg nye motiver i stedet for de almindelig nisser og engle.
– Vælg materiale der holder længere end papir. Mussetrapper, julehjerter og krammerhuse laves ofte i papir, men det betyder desværre at de slides hurtigere. Lav dem i læder så de holder sig bedre og længere.
– Hold stilen enkelt men vær ikke bange for at bruge humor i din udsmykning.