Mine dage er som oftest aldrig ens, og derfor fik jeg lyst til at invitere jer indenfor til en “almindelig” dag hos mig.

Jeg lagde ud med et smut forbi Massimo, hvor vi drøftede de nyeste imagebilleder, vi skal skyde snart. For dem af jer der ikke kender Massimo, er det grundlagt af Mads Frandsen i 2001, og de laver de smukkeste håndlavede tæpper. De stiler efter at yde god service, være konkurrencedygtige og ikke mindst at lave produkter, der ikke går på kompromis med kvaliteten.

Til de nye imagebilleder har jeg også været i Kalejdoroom og kigge på kunst og deres tilbehør fra OX Design. Der er utrolig meget inspiration at hente fra denne lækre og stilfulde butik i København K. Det er design, stil og kvalitet samlet på ét sted, klart et besøg værd.

Herefter tog jeg turen til Christianshavn og kiggede på spændende kontorlokaler for at få inspiration til at lave den perfekte kontorindretning til et ingeniørfirma, der ønsker at flytte ind. Det er en super spændende opgave, og jeg glæder mig.

Rigtig god søndag til jer alle

interiør

udsmykning til bordet

indretning

tæpper:måtter

kontorlys