Store fællesrum udgør en betydelig del af den nordiske boligindretning. I mange hjem ses det, hvordan rummene bliver gjort større og større, og hvordan et enkelt rum pludselig danner rammen for mange forskellige aktiviteter, såsom madlavning, festmiddage, børneleg og hjemmearbejdsplads. I en tid, hvor den moderne indretningsstil består af store fællesrum med højt til loftet og en minimalistisk stil, så er det blevet vigtigere end nogensinde før at tænke på, hvordan man i hjemmet opnår en god akustik. Hvis du ikke tænker lyd og akustik med ind i boligindretningen får rummet en dårlig lydkvalitet, og det får konsekvenser for rummets atmosfære.

Støj påvirker vores humør og velbefindende. Hvis du bor i et hjem, hvor lydene farer rundt i rummet, og hvor selv de mindste lyde er tydelige, kan det let gå hen og blive et sandt mareridt at befinde sig i hjemmet. Det er derfor vigtigt, at du tænker på at indrette med møbler og materialer, der er designet til at stoppe og absorbere lyden.Normalt opstår støjen ved, at lyden bliver kastet frem og tilbage mellem rummets tomme overflader. Der findes mange måder, hvorpå du kan reducere støjniveauet i dit hjem.

De lidt mere omfattende løsninger til at opnå god akustik i hjemmet indebærer en fornyelse af lofter, gulve eller vægge. Du kan f.eks. overveje at få lavet et akustikloft i træ, der er med til at give rummet en behagelig lyd. Derudover findes der også speciallavede gulve, der er designet til at absorbere lyden, og så findes der sågar også lyddæmpende maling, som du kan bruge på væggene i rummet. Hvis den dårlige akustik er et stort problem i hjemmet, er det en god investering at få foretaget nogle af de ovenstående ændringer.

Hvis du ønsker at starte mildere ud, og du på nuværende tidspunkt ikke har mulighed for at foretage de helt store ændringer i dit hjem, er der heldigvis også mange mindre løsninger du kan anvende for at forbedre lydkvaliteten i din bolig. En måde hvorpå du kan absorbere støjen i rummet er f.eks. ved at tilføje billeder og kunst på væggene. Efterhånden er det blevet designet mange smukke billede- og kunstløsninger, der hjælper til med at reducere støj. Du kan også forbedre lyden i rummet ved at købe en bogreol og sørge for, at den er fyldt godt op med bøger. Bøger er med til at absorbere lyden i rummet og stoppe den fra at blive kastet frem og tilbage mellem overfladerne. Hjemmets akustik kan også påvirkes af møblernes materialer. Ønsker du at dæmpe støjen i rummet så er polstrede møbler især gode, fordi lyden nemt bliver absorberet. Derfor kan du med fordel finde en polstret sofa og en masse sofapuder, der kan suge lyden til sig. Derudover kan gardiner og gulvtæpper også være en effektiv måde, hvorpå du kan reducere støjniveauet i hjemmet.

 

Kilde: Meridiani
Kilde: Meridiani
Kilde: Boligcious.dk
Kilde: Boligcious.dk
Kilde: Interiorshop.dk
Kilde: Interiorshop.dk

Skærmbillede 2017-09-04 kl. 16.07.59 Skærmbillede 2017-09-04 kl. 16.10.29 Skærmbillede 2017-09-04 kl. 16.11.42 Skærmbillede 2017-09-04 kl. 16.06.53