inspiration og en klar indretningsplan

En uvildig indretningsarkitekt giver den rigtige løsning/indretningsplan ud fra den ønskede stil, eksisterende rammer og indretning uden forpligtigelse til køb af møbler eller interiør.

Sådan kommer du i gang

Lad os tage en uforpligtende snak

En snak om mulighederne

Skriv eller ring for en uforpligtende snak om, hvordan jeg kan hjælpe dig – og hør mere om, hvordan jeg arbejder.

Ønsker til rum og indretning

Du har sikkert allerede nogle tanker og idéer til, hvordan du gerne vil have din bolig indrettet – men måske har du svært ved at få enderne til at mødes. Eller også er idéerne bare sluppet op.
Der kan være mange grunde til at rådføre sig med en indretningsarkitekt.
Jeg lytter – men jeg udfordrer også, så vi sammen finder de løsninger, der virkelig fungerer.
Trænger du til nye øjne på dit hjem, så ring endelig.

Plan med konkrete forslag

Ingen opgaver er ens.
Mine kunders personlige smag, prioriteringer og boligens karakter har altid betydning for mit indretningsforslag.
En plan med indretningsidéer kalder jeg en designmanual – her præsenterer jeg helt konkret de løsninger, der løser dine indretningsudfordringer.

Jeg sammensætter stil, farver og materialer ud fra det, du allerede har, og supplerer med nye elementer, hvis det er dét, der skal til for at skabe helheden.
Oplægget er altid konkret og indeholder både priser og praktiske fakta.

Sæt gang i løsningen

Når du har din designmanual i hånden, har du et klart grundlag for at komme videre med indretningen.
Ønsker du hjælp til selve implementeringen – fx indkøb, koordinering eller opsætning – hjælper jeg naturligvis gerne.
Denne del prissættes individuelt ud fra opgavens omfang.

Vi har brugt Marina fra IndretNu og er meget begejstret over den måde vi er blevet rådet og inspireret på. Vi har fået det vi ønskede i forhold til den røde tråd i vores hjem og glæder os til at se resultatet når vi er færdige. Vi vil til en hver tid anbefale Marina til andre som er interesseret i at få en faglig og inspirerende måde at se sit hjem på.Brian og Dorthe
Vi har brugt IndretNu til at komme med input til det hus vi netop har fået bygget. Vi brugte hende inden de sidste detaljer kom på plads med entreprenøren, således at ændringerne ikke kostede noget. Da huset var næsten færdig hjalp hun med farvevalg på væggene samt valg af gardiner. Selvom hun prøvede at skubbe os til at tage nogle modige valg, så lyttede hun til vores ønsker. Vi er lykkelige over resultatet.Jacob
Jeg har brugt Marina fra IndretNu til at indrette vores kantine og kontor på både vores Århus og Glostrup kontor. Vi har nu fået et kontor og kantine, som vi med glæde viser frem til vores gæster. Ikke mindst vores medarbejdere er blevet virkelig glad for rummene, Vi var aldrig kommet på en løsning som Marina kom med. Er glad for at hun fik næsten frie rammer i kantinerneJacob Christensen
Det har været meget inspirerende og en fornøjelse at samarbejde med Marina mht. indretning af vores kontorlokaler, på to forskellige lokationer. Marina har med hendes faglige kompetencer og erfaring, en fantastisk evne til observere, lytte og komme med indretningsforslag som har givet os nogle kontorlokaler der fungerer supergodt i forhold til vores behov og pladsen er udnyttet optimalt. Stilen og farverne passer perfekt sammen og vores lokaler er virkelige flotte i dag. Vi kan varmt anbefale Marina.Per Steen Jensen
Jeg var gået i stå med en helt ny indretning af mit hjem, da der skulle ske noget nyt. Marina tog udgangspunkt i mine ideer og eksisterende møbler og inventar, fjernede noget, omorganiserede andet og kom med forslag. Hun forsøger virkelig at nå ind til hvad man ønsker selv for at sætte personligt præg på ens hjem og så får det omsat til praksis med hendes forslag til et tvist.Anette Berg
Har brugt Marina en del gange i forbindelse med indretning af vores nye hus. Marina er konstruktiv, dygtig meget bearbejdende samt utrolig sød. Vi er super glade for de løsningsforslag hun er kommet med, vi vil helt klart bruge hende igen og vi kan kun anbefale hende til andre.Kit Andersen og Jørgen Andersen
Marina har været meget behjælpelig med indretningen af vores nybyggede hus. Vores fokus var på at finde nye møbler, som kunne leve i harmoni med møblerne fra det gamle hus og bringe stil i det nye hjem. Marina er utrolig dygtig til at lytte og fangede hurtigt vores behov og smag. Hun har også udfordret os til at gå i nye retninger, som vi ikke selv kunne se eller vælge. Vi har efterfølgende købt mange flotte møbler, og med Marinas hjælp blev indkøbsprocessen en fornøjelse og lettere at flette ind i vores travle liv. Vi er meget glade for Marinas gode råd, dialog og inspirerende besøg! Dermed har Marina vores bedste anbefalinger.Anna
Marina har hjulpet os med planlægning af ny køkken/stue. Vi havde mange ideer, men det var svært at vælge og vi kunne ikke starte projektet i 1.5 år pga det. Marina kom med en ide som opfyldte vores drøm om køkkenø og vi endte med at bygge køkken lige præcis efter den plan hun foreslog. Vores nye køkken er et yndlingssted i hjemmet og vi vil helt sikkert henvende os til Marina med fremtidige projekter.Stasja
Vi henvendte os til Marina i forbindelse med nyrenovering af vores hjem gennem 40 år. Vi fik en fantastisk god vejledning med meget konkrete forslag, der inddrog en stor del af vores eksisterende bohave. Det har været en uvurderlig hjælp, som vi dagligt glæder os over.Bente
Anden gang vi bruger Marina - også denne gang var det en super god oplevelseHAN
Vi har haft meget stor glæde af Marina´s hjælp og kan klart anbefale hende til andre. Vi havde svært ved at indrette et nyere hus med placering af møbler, farver, tekstiler og så videre. Vi havde et indledende besøg af Marina hvor hun allerede der hjalp med tips til at flytte nogle møbler rundt og efterfølgende udarbejdede et skrifteligt oplæg med inspiration af vægfarve, møbler, lamper og tilbehør. Marina hjalp os også med udvælgelse af gardiner og tæppe. Marina kom med mange forslag som vi ikke selv kunne se, vi har fulgt hendes råd og er utroligt glade for resultatet. Det er blevet lige præcist det hus vi drømte os.Pavla H.
Marina har set mit hjem med nye øjne, og er kommet med mange gode ideer til forbedringer af bl.a. Børneværelset, hvor hun foreslog nye farver og og ny opsætning af bogkasser, så det blev meget mere hyggeligt og funktionelt. Hvor er jeg glad for at jeg kom til at ringe til Marina i stedet for en anden, jeg havde fået anbefalet..😊😊Lilian Hansen
Jeg er utrolig glad for Marina Lykkesteens hjælp. Indtil hun kom ind i billedet, var jeg lidt lost omkring den opgave at flytte i nyt hus med de gamle møbler, jeg syntes ikke, der var noget der passede og var ked af det. Så jeg besluttede at give mig selv en julegave i form af den startpakke, som Marina fra indret.nu tilbyder. Det er nok den bedste julegave jeg nogensinde har fået. Hun var simpelthen så effektiv, tog fat i billeder, tæpper, arrangerede dem, vi fandt løsninger, vi gennemgik hvert eneste rum i huset. Efter kun 2 timer hun var der, syntes jeg at jeg fik et hjem der hang sammen, der var endda flot. Lidt af en bunden opgave, men alligevel klarede hun til ug. Tak, Marina!Aurora

Priser

Pris på en indretningsarkitekt

Har du fäet ny bolig, er bornene flyttet hjemmefra, har du brug for flere værelser eller trænger boligen til en saltvandsinsprojtning? En pris pà en indretningsarkitekt kan du nemt sammenligne med at spare tid og undgả fejlinvisteringer og det betaler sig at fà hjælp til indretning!

 

Hvad koster en indretningsarkitekt?

Nedenstäende har du et nemt overblik over mine pakkelesninger for at booke en indretningskonsulent.

Handlingsplan

kr. 2.750
(kørsel er inkl. i pris)

En handlingsplan varer ca. 2 timer.
Her får du både sparring og konkrete input til din indretning.
Hvor det er muligt, flytter vi rundt på stedet, så du straks kan se forskellen og opleve fordelene i praksis.
Jeg deler også tips og idéer til styling og gør opmærksom på muligheder, der kan løfte helhedsindtrykket af din bolig.

Populær

Designmanual

Fra kr. 7.599 pr. rum
(kørsel er inkl. i pris)

Her får du udarbejdet en konkret designmanual, skræddersyet til dit rum.
Vi har på forhånd drøftet dine behov og ønsker, og på baggrund af dem udarbejder jeg en samlet løsning.
Manualen er meget konkret – med henvisninger til farver, materialer, møbler, priser og relevante kontakter, så du nemt kan føre indretningen ud i livet.

Hjælp til lys

kr. 1.350
pr. påbegyndt time

Lys er ofte det, mine kunder finder allermest udfordrende.
Mange vælger lamper ud fra æstetik – men glemmer funktionaliteten.
Og så melder spørgsmålet sig: Hvor skal lyset egentlig placeres?

Lys har større betydning for atmosfæren i et rum end både farver og møbler.
Lad mig hjælpe dig med at skabe den rette balance mellem funktion, stemning og æstetik.

Hjælp til farver

kr. 1.350
pr. påbegyndt time

Drømmer du om farver – men mangler modet til at kaste dig ud i det?
Du er langt fra den eneste.
Lad mig hjælpe dig med at finde de rigtige farvetoner til dit rum – det kan fuldstændig ændre stemningen og give rummet en helt ny karakter.

Er du erhvervskunde, bedes du kontakte mig for en pris på din opgave.

FAQ

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan fastsætter en indretningsarkitekt deres priser?

Priser på indretningsopgaver beregnes som regel ud fra det forventede tidsforbrug.
I mange projekter indgår der både research af materialer, planlægningsarbejde, tegnetid, tilpasninger undervejs samt fremlæggelse af løsninger – alt sammen tilpasset opgavens omfang og kompleksitet.

Jeg har aldrig prøvet at få hjælp af en indretningsarkitekt før – hvordan fungerer det?

Til private kunder tilbyder jeg en indretningskonsultation i hjemmet.
Det giver den bedste indsigt og mulighed for at gennemgå konkrete løsninger på stedet.
Efter konsultationen kan jeg – hvis du ønsker det – udarbejde et konkret løsningsforslag med fokus på funktion, æstetik og sammenhæng.

Er det meget dyre møbler en indretningsarkitekt foreslår?

Nej, det er på ingen måde udgangspunktet – medmindre det er det, du ønsker.
Indretningen af et rum skal afspejle dem, der bor der, og have personlighed.
Det er ikke de dyre møbler, der skaber det – men den rette sammensætning, stemning og balance.

Hvad hvis jeg ikke kan lide det du foreslår?

Så finder vi en løsning. Som udgangspunkt udarbejder jeg et oplæg, men der er selvfølgelig plads til justeringer af farver, materialer og stil – det vigtigste er, at du er tilfreds og kommer godt videre med din indretning.

Hvilken stil har du – kan du mon hjælpe os?

Det er jeg helt sikker på – det er ikke mit hjem, vi skal skabe, men dit.
Jeg vil uden tvivl udfordre dig undervejs, men jeg fanger altid din stil, smag og retning.
Det er dér, vores arbejde begynder.

Vi har set dit websitet og kan godt lige din stil, kan du hjælpe os?

Det er altid en glæde, når kunder finder inspiration og føler sig trygge.
Alle billeder, du ser her, viser tidligere opgaver – hver enkelt skabt til en konkret kunde og et specifikt hjem.
De repræsenterer ikke mit eget hjem, men viser, hvordan jeg arbejder individuelt med hver opgave.
Derfor kan du være helt sikker på, at jeg skaber en løsning, der passer præcis til dig.

Lad os tage en uforpligtende snak

En uvildig indretningsarkitekt giver den rigtige løsning/indretningsplan ud fra den ønskede stil, eksisterende rammer og indretning. Kontakt mig i dag for en uforpligtende snak om netop dit indretningsprojekt.