Det er endelig blevet forår i Danmark, og i mange hjem giver det inspiration til at forny indretningen og skabe et mere farverigt udtryk i boligen. Nedenfor kan du derfor finde masser af inspiration til, hvordan du kan skabe en farverig indretning i hjemmets badeværelset. Badeværelset er ikke kun et funktionelt og praktisk rum, men også et vigtigt rum, hvor indretningen har en væsentlig betydning for rummets stemning og udtryk. Derfor kan farver bruges til at give dit badeværelse mere personlighed og underbygge en bestemt stemning. Derudover er farver også med til at præge den måde vi opfatter et rum på. F.eks. kan bestemte farver vække minder om og skabe associationer til en rejse eller andre oplevelser man har haft.

Som boligejer, har du mange forskellige muligheder for at forny dit badeværelse med et nyt og farverigt udtryk, og hvis du er klar på at hoppe med på den farverige badeværelsestrend, skal du læse med nedenfor, hvor vi har listet nogle af de muligheder du har for at opnå et personligt badeværelse spækket med farver.

Maling

En af de mindre omfattende og mere økonomivenlige løsninger for en hurtigt fornyelse af dit badeværelse er maling. Med en klat maling i en flot farve, kan du hurtigt sætte et personligt præg på dit badeværelse. Hvis du vælger at male dit badeværelse er det vigtigt, at du vælger en maling, der kan tåle fugt og vand. Derudover kan det være en god ide at teste nogle forskellige farver af på badeværelsesvæggen inden du maler hele rummet. På den måde sikrer du dig nemlig, at du vælger den helt rigtige nuance. Hvis du har et småt badeværelse kan rummet hurtigt komme til at fremstå mindre, hvis alle væggene er malet i samme farver. Derfor kan du med fordel vælge kun at male en enkelt væg for at gøre rummet større.

Fliser

Farverige fliser på badeværelsets gulv, vægge eller en kombination af begge er med til at give dit badeværelset et eksklusivt udtryk og en lækker overflade. Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvordan du kan bruge fliser på dit badeværelse. F.eks. så kan du bruge de farverige fliser til at dele rummet op ved kun at have farvede fliser i brusekabinen. Du kan også bruge farvede fliser til at samle rummet. Det kan du gøre ved at bruge de samme fliser på væg og gulv, og på den måde skabe en glidende overgang mellem rummets vægge og gulv.

Tapet

Selvom man som regel ikke forbinder indretningen i badeværelset med tapet, kan de to ting faktisk sagtens gå hånd i hånd – især hvis du ønsker at skabe mere personlighed og farve på dit badeværelse. Efterhånden findes der et bredt udvalg af forskellige tapeter, der også sagtens kan bruges i badeværelset. Med et farverigt tapet kan du gøre dit badeværelse helt unikt.

Dekorationer

Sidst men ikke mindst kan du også give dit badeværelse et mere farverigt udtryk ved at ændre de mindre detaljer i rummet. F.eks. kan du tilføje en badeværelsesmåtte eller gulvtæppe, nogle fine håndklæder eller andet nips som tandpastakrus, vaser og sæbedispenser i nogle fine farver, der passer ind i den øvrige indretning. På den måde får du skabt en sammenhæng i rummet, og du undgår at få for mange forskellige farvenuancer i spil.

Herunder kan du finde et galleri med en masse farverige badeværelser, der forhåbentlig kan give dig endnu mere inspiration til, hvordan du skaber et farverigt udtryk på dit badeværelse, der vil tilføre rummet mere personlighed.

 

Kilde: Equipeceramicas.com
Kilde: altomindretning.dk
Kilde: onlydecolove.com
Kilde: tapetforum.dk