Som en opfølgning på mit forrige opslag (“Sæt lidt kulør på din væg”), vil jeg igen gå lidt i dybden med, hvordan man kan male et rum. Denne gang er det graffiti der er i fokus.

Graffitiens historie rækker efterhånden mange årtier tilbage og har i nogens øjne et negativt udtryk – men der er sket meget siden grafittiens oprindelse. Graffitien har i dag udviklet sig fra at være gade-signaturer (tags) og territoriale afmærkninger, til at være noget kunstnerisk og eksperimenterende. I 80 og 90’erne har mange anset graffiti som gadeuorden – men som tiden er gået, er graffitimalere blevet bedre inden for deres fag og har udviklede personlige teknikker.

I vor tid foretrækker mange endvidere at benævne grafitti som kunst eller street-art, da det netop ikke er tilfældigt hvad kunstneren maler, men snarere et personligt udtryk.

I nedenstående billedeserie har jeg indsat et før- og efterbillede af en trappenedgang, hvortil væggen er blevet dekoreret med graffiti. Familien som boede her, ønskede at give væggen et unikt og personligt præg. Mit forslag om et graffiti-værk faldt i god jord hos familien, og jeg kontaktede grafitti maler Frederik Hesseldahl (også kendt som Art of Clean) og fortalte ham om projektet. Han var med på idéen og han udarbejdede dette fantastiske vægmaleri med udgangspunkt i familiens historie.

Man kunne godt vælge at dekorerer væggen med familiebilleder – men graffiti har den fantastiske egenskab, at man kan forsvinde ind i værket. Hvis graffiti maleren har gjort et fantastisk stykke arbejde, kan man gang på gang gå forbi værket og lægge mærke til nye detaljer, som man ikke lagde mærke til sidst man passerede det. Der er med andre ord noget interessant og tankevækkende over et graffiti-værk. Endvidere har graffiti-kunst, på grund af sin relativt unge historie, et ungdommeligt og friskt udtryk, som kan bidrage til hele husets personlighed.

Husk at hold øje med Indret.nu  – enten på bloggen, facebook eller instagram, så du kan holde dig opdateret og få en masse indretningsråd. Du er også altid velkommen til at kontakte Indret.nu her på facebook eller over mail: [email protected], hvis du ønsker professionel assistance til dit fremtidige indretningsprojekt.