Vi begynder så småt at gå juletiden i møde, og det vil jeg fejre med et hyggeligt blog-opslag. Jeg vil nemlig forklare lidt om nips, og hvordan det kan give dit hjem et helt unikt og personligt udtryk.

Som indretningsarkitekt bemærker jeg ofte, at mine klienter har deres vanskeligheder med at få personliggjort hjemmet, især hvis det er nyistandsat. Men vejen til et hyggeligere og mere karakterstærkt hjem, kan i enkelte tilfælde være ganske nemme at løse.

Lad os først fokusere lidt på, hvor problemet opstår, når et hjem viser mangler på unikke karaktertræk. En interessant øvelse for dig, kan være at tænke over hvad du lægger mærke til, når du besøger et nyt rum. Hvad giver rummet fylde og karakter og hvad gør ikke? Mennesket har en tendens til at vurdere mange ting ud fra vores førstehåndsindtryk og dette gælder også hjemmet. Overflader som står tomme giver naturligvis en fornemmelse af tomhed – og hvis denne tomhed repræsenteres adskillige steder i et lokale, vil det samlede indtryk af lokalet virke tomt. Omvendt kan nips, give øjet noget at navigere efter. Dit øje kan det ene øjeblik vile på en vase købt fra et loppemarked – det næste øjeblik kan dit blik eksempelvis falde på den genkendelige Kaj Bøjesen Abe.

Alle disse små sanseindtryk, er alle med til at skabe en personificering af rummet, som i sidste ende skal repræsentere dig. Jeg plejer ofte at drage paralleller til smykker for at give et mere klart billede af, hvad jeg mener. Ringe, øreringe, halskede, armbåndsure osv. er alle genstande der har et personligt udtryk og værdi. Således er det også med nips.

Afslutningsvis vil jeg sige at du skal vælge den nips, der repræsentere dig bedst! Det mest karakteristiske udtryk kommer frem, hvis din nips har en følelsesmæssig eller personlig værdi. Hvis det skulle vise sig, at du kunne have problemer med dette, så kan jeg anbefale en konsultation hos Indret.nu. På den måde kan jeg nemt, assistere dig og hjælpe dig i mål med lige netop dit projekt. Du kan kontakte Indret.nu på facebook eller over mail: [email protected], hvis du ønsker professionel assistance til dit fremtidige indretningsprojekt.

En tanke om “Gør dit hjem mere personligt!”

Lukket for kommentarer.