For nyligt var jeg med til nedrivningen og genopbyggelsen af en kælder, som skulle indrettes til en kantine. I dagens blogopslag vil jeg opridse nogle af de tanker og visioner, jeg havde med dette design.

Først og fremmest er der altid en udfordring med lyset, når man indretter i en kælder, da lysindfaldet ofte er relativt sparsom. Derfor var det vigtigste valg nok, at gøre væggene hvide, med den hensigt at så meget lys som overhovede muligt kunne reflekteres rundt i rummet. Over alle borde blev der i øvrigt placeret lamper, som med garanti bliver meget værdsatte, når de mørke vintermåneder indtræffer. 

For at kompensere for de (i nogens øjne) lidt kedelige hvide vægge, havde jeg mange visioner for at gøre rummet mere dynamisk mht. indretningen. Det kommer især til udtryk på søjlerne, som blev udsmykket med en masse grønne slyngplanter fra Kontorbeplantningen – og som i den grad bidrager med et unikt udtryk til kantinen. Disse planters farver underbygges med lyse naturfarver i bjælkerne som beklæder nogle af kantinens vægge. Disse bjælker vil i øvrigt også bidrage med en hyggeligere stemning til vinter, når rummet i højere grad oplyses af lamperne.

Borde, stole og køkken er relativt neutrale og moderne i deres udtryk for at bevarer ideen om, at det trods alt er en profession kantine – men for at give rummet en mere afslappet stemning, valgte jeg at lave en hyggelig opsats i midten af rummet med en sofa sektion, som indbyder til dialog over morgenkaffen.

 

Alt i alt var jeg meget tilfreds med resultatet af dette projekt, og det er altid en fornøjelse at se et projekt bevæge sig fra byggerod til det færdige produkt, som du kan se på nedenstående billede. Ønsker du assistance med et indretningsprojekt, så kan jeg anbefale en konsultation hos Indret.nu. På den måde kan jeg nemt, assistere dig og hjælpe dig i mål med dit projekt. Du kan kontakte Indret.nu på facebook eller over mail: [email protected], hvis du ønsker professionel assistance til dit fremtidige indretningsprojekt.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *