Køkkenet er et af de vigtigste rum i hjemmet, og for mange er det også det sted de bruger allermest tid. Køkkenet udgør et samlingspunkt for hele familien, og det er vigtigt at indretningen i køkkenet danner rammen om familiens liv og aktiviteter. Derfor er det vigtigt at du tænker kreativt og giver køkkenet et personligt udtryk så du, uanset, hvilket køkken du har, kan fuldende den hjemmelige stemning og gøre køkkenet til et mere stemningsfuldt sted at opholde sig.

Der findes mange gode indretningsideer til, hvordan køkkenet får et personligt præg, der tilsætter lidt ekstra krydderi til hverdagen. I galleriet nedenfor kan du få inspiration til, hvordan du kan give dit køkken et kreativt og personligt udtryk, og læse mere om nogle af de muligheder du har når det kommer til kreativ køkkenindretning.

Kilde: Bedow
Kilde: Bedow

Overvej hvilke farver dit køkken skal have. Som det er gjort på billedet ovenfor kan du vælge at lege med forskellige farvekombinationer og give hver køkkenlåge- og skuffe sin egen farve. På den måde får køkkenet et mere livligt ydre og rummet opnår en hel anden dynamik end, hvis alle overflader har samme farve.

5de645c0802764a5931fdab9602c9770
Kilde: Topps Tiles

Fliser kan også bruges som et redskab til at opnå en mere kreativ køkkenindretning. Hexagon fliser på væggen giver rummet et lækkert look, og de sekskantede fliser kan skabe en god effekt i rummet, fordi du kan placere dem som du har lyst. Du kan f.eks. vælge at dække hele væggen med fliser, placere dem i et sjovt mønster, der fortæller en historie, eller placere dem der, hvor væggen har mest brug for at blive beskyttet. Det inspirerende ved at arbejde med fliser er, at du selv vælger, hvordan de skal placeres. Lige meget hvordan du kombinerer dine fliser, skaber det liv på væggen og giver køkkenet personlighed.

herb-troughs-kitchen-wallbox-gardenista
Kilde: Gardenista

Ønsker du at give køkkenet et friskt pust, så er det oplagt at tage naturen med indenfor. Du kan som på billedet ovenfor kreere din egen indendørs krydderurtehave på væggen. Du skal blot bruge et par altankasser, hvori du planter dine krydderurter – og voilà ­– så har du altid friske ingredienser lige ved hånden.

Kilde: Deavita

Du kan også udsmykke en af væggene i dit køkken med sort tavlemaling. Så får du nemlig dit helt eget sted, hvor du og resten af familien kan udfolde jer kreativt, ved f.eks. at notere dagens indkøbsliste, eller familiens absolutte yndlingsopskrift.